Comedy Central har solgt tv-rettighederne til nogle europæiske tv-kanaler, og så er der sikkert nogen der får ondt i røven over at man kan se udsendelserne gratis på internettet når de nu betaler for at vise dem på TV, og sikkert går glip af seere på den baggrund.

Og et eller andet sted forstår jeg det egentlig godt – men samtidigt er jeg også drøn-ligeglad, for rettighedsforhandlinger mv rager mig ikke en pind. Det er ikke mit problem.

Og ud af de 40 kanaler jeg har på mit tv er der ikke én eneste der viser hverken South Park eller Colbert Report.

Samme problemstilling gælder i øvrigt alle de ting man kan købe fra iTunes Store, Xbox Live og Amazons MP3-butik i USA, men ikke kan få herhjemme.

Jeg glæder mig til den dag hvor fortidens mediedinosaurere kollapser under deres egen vægt og idioti og gør plads til nye aktører, der fatter hvordan tingene skal gøres.

Jeg tog endda et kursus i digital konvergens, som handlede meget om international copyrightlove og hvordan begrebet “intellectual property” skulle defineres — at copyrights ikke længere beskytter et fysisk produkt fra at blive kopieret, men en abstrakt kommoditet, som ikke degraderes ved kopiering — og det fik mit hoved til at svømme.

Det bedste, jeg kunne opsummere ud fra al den sværte, var præcis hvad du skrev: De er bare nogle røvhuller.

Iøvrigt fik jeg set noget nyhedsindslags-værk hvor de uddybede den her Al Capone-sammenligning. Det, de håber på, er faktisk at knalde dem for skattesvig i det lange løb, for just som i gamle Chicago er det ikke direkte påviseligt, at dem, de har i søgelyset, er skyldige. Selv om de “ved” det.

(Og vi ved jo alle sammen godt hvad der skete sidste gang, P.E.T. “vidste” noget.)

Anyway. Ingen har hængt et “Mission Accomplished”-banner ned fra noget endnu. Vi er nok snarere ovre i noget med at berolige befolkningen mens kuglerne fortsat flyver om ørene på dem.