En sjov video dukker op på YouTube. Den indeholder en kvinde, der fortæller at hun hedder Karen, og at hun leder efter sin søns far. Hun kan hverken huske hvad han hedder eller hvor han er fra, og hun har ikke set ham siden en våd aften i Nyhavn for halvandet år siden.
Siger hun.
Alle, der er i besiddelse af bare en lille smule snusfornuft eller skepsis, vil nok studse over sådan en video. Man er nødt til at undre sig – det må være en reklame af en slags, eller noget andet i den dur. Det var i hvert fald min reaktion.
Men sådan tænker man åbenbart ikke på de fleste landsdækkende nyhedsredaktioner. EkstraBladet, TV2 og Jyllands Posten sluger den råt, og bringer historien som fakta uden skyggen af en kritisk vinkel.
P3 Nyheder falder også i med begge ben, men konstaterer dog, at nogle af brugerkommentarene antyder at den er fup. Hvorefter de straks afviser at det skulle være tilfældet.
BT bringer også historien, men stiller (et meget lille) spørgsmålstegn ved videoens ægthed til allersidst i deres artikel.
Jeg håber og be’r til at der blot er tale om en midlertidig kollektiv hjerneblødning, og at dette ikke sigende for kvalitetsniveauet i den danske presse.
(I den forbindelse skal det lige bemærkes, at Politiken og Berlingske først har taget historien op, efter det er kommet frem at videoen er fup – så vidt jeg kan se. Information har vist slet ikke skrevet om den. Jeg ved ikke med Ritzau.)
0 Response to “Hvor dum er den danske presse?”