Om Al Capone, rockere og andre bander

SKAT beslaglægger biler, penge og guldsmykker fra diverse rockere og indvandrerbander, under det der populært kaldes Al Capone-taktikken.

Taktikken virker, forlyder det, med henvisning til at SKAT har konfiskeret værdier for over 1 million.

To ting:

For det første, hvad er det for et underligt successkriterie? “Vores nye taktik for at dæmme op for bandekriminaliteten er at gøre A. Vi gør A. Taktikken virker”. A’hva’?

Hvornår er “vi gør noget” blevet det samme som “det vi gør virker”? Hvis man nu kunne dokumentere et fald i bandekriminalitet, SÅ ville man med god ret kunne sige at taktikken virker. Men det her?

“Vi vil dæmme op for bandekriminaliteten ved at skyde alle de duer vi ser i byen. Vi har indtil videre skudt 2000 duer. Taktikken virker”.

For det andet, så er det misvisende at kalde det her for “Al Capone”-taktikken. Indtil videre har SKAT bare beslaglagt penge og biler. Al Capone, der var leder af mafiaen i Chicago, blev sigtet for skattesvig (fordi man ikke kunne rejse andre sigtelser) og dømt til 11 års fængsel.

Lad os sammenligne de to ting:
1. Beslaglægge nogle materielle værdier.
2. Fængsle lederen af en dybt kriminel organisation.

Er jeg den eneste der kan se forskellen?

3 Responses to “Om Al Capone, rockere og andre bander”


  • De beslaglægger forhåbentlig kun ting, rockerne og indvandrerbanderne har stjålet. Ellers lugter det sgu lidt af at bekæmpe ild med ild. ;)

    Iøvrigt fik jeg set noget nyhedsindslags-værk hvor de uddybede den her Al Capone-sammenligning. Det, de håber på, er faktisk at knalde dem for skattesvig i det lange løb, for just som i gamle Chicago er det ikke direkte påviseligt, at dem, de har i søgelyset, er skyldige. Selv om de “ved” det.

    (Og vi ved jo alle sammen godt hvad der skete sidste gang, P.E.T. “vidste” noget.)

    Anyway. Ingen har hængt et “Mission Accomplished”-banner ned fra noget endnu. Vi er nok snarere ovre i noget med at berolige befolkningen mens kuglerne fortsat flyver om ørene på dem.

  • Btw, du har glemt at tagge dit indlæg. Muy importante. Tag, tag, tag! :P

  • Ham de kaldte bob

    Al Capone-taktik er hvor man angriber banderne på pengepungen og konfiskerer ulovlige værdier. Biler der er blevet købt med narkopenge ect.

Comments are currently closed.