Politiken skriver i dag, at pendlerne på de sjællandske strækninger (det er mig) har udsigt til endnu dårligere forhold. Grunden er, at DSB, ifølge en aftale mellem Trafikstyrelsen og DSBFirst (tyg lidt på den) er forpligtet til at udleje 20 af sine bedste togsæt til DSBFirst. De tog skal komme fra Sjællandstrafikken, og derfor er der udsigt til endnu flere gamle og skrotningsmodne blå Bn-vogne på strækningerne København-Holbæk og København-Ringsted.
(Hvis du ikke ved hvad DSBFirst er, så er det et joint venture mellem DSB og britiske First, der vandt udbuddet af togtrafikken på Kystbanen og Øresund)
Jeg har svært ved at se den overordnede ide med udliciteringen af jernbanetrafikken. Dengang Arriva overtog de vestjyske jernbanestrækninger var det med store opstartsproblemer – massive forsinkelser og aflysninger. De problemer er i dag blevet løst, så Arriva i nu kører med nogenlunde samme serviceniveau, som DSB i sin tid gjorde (faktisk lidt lavere – dengang DSB kørte der, kunne man fx købe billet i toget. Det afskaffede Arriva).
Men på bundlinjen er der altså – alting taget i betragtning – tale om en forringelse. Og det endda til en pris for staten, der er højere end hvad DSB’s bud for samme ydelse lød på. Ergo vandt man intet på den udlicitering.
Et fald i serviceniveau lader til også at blive tilfældet på Kystbanen, når DSBFirst overtager drfiten den 11. januar. For eksempel lukker alle de nuværende Kort og Godt-butikker, og udskiftes med 7-Eleven. Og den ringere service skal så også gå ud over resten af pendlertrafikken på Sjælland.
Man undres. Er der overhovedet nogen successhistorier i forbindelse med alt det her liciteringshalløj? Jeg har i hvert fald ikke hørt dem. Tak, Folketing. Tak.
Det er da utroligt at politikerne piver over at DSB skal leje tog ud til konkurrenterne. Det har de jo selv tvunget dem til !
Er det ikke et EU krav at alt skal udliciteres? Ikke at jeg tror regeringen er speciel ked af at de skal goere det. Jeg er foroevrigt enig, det ser ofte ud til at udliciteringer medfoere forringelser et eller andet sted.
Der er ikke noget EU krav om udlicitering af jernbanetrafik. Derfor er der da også mange EU lande som ikke udliciterer den nationale togtrafik (eks. Frankrig og Tyskland).
Det er i øvrigt værd at bemærke, at de to steder i verden, hvor borgerne kører mest i tog (Schweiz og Japan) er trafik og infrastruktur ikke adskilt i to selskaber (Banedanmark og DSB/Arriva) og togtrafikken er ikke udliciteret.
Togtrafikken i Tyskland er delprivatiseret paa nogenlunde samme vis som i Danmark. Og DB, der plejede at staa for Deutche Bahn, hedder nu bare DB eller “Die Bahn”.
Det däkker saa, lige som med DSB, over en räkke datterselskaber, DB Regio for regionaltog, DB Fernverkehr for intercitytog, et tredje for bustrafik etc. DB staar stadig for det meste offentlige transport i Tyskland, men bestemt ikke alt.
For övrigt har bl.a. DB regio lige budt paa netop Arriva-ruterne i Jylland.
Men generelt er det med udliciteringerne i Danmark vist mere et ideologisk funderet paafund end noget andet.