Jeg ved ikke om de er stressede, får for lidt søvn, springer morgenkaffen over eller bare ikke kan gøre det bedre. Men Politikens webredaktioner skal spænde hjelmen, for der slipper jævnt mange tåbelige fejl igennem.
For eksempel: Hvem end der fandt på overskriften til denne artikel kender åbenbart ikke forskellen på at “udvise” og “udlevere”.
Jeg er faldet over en masse spændende læsestof om det forestående præsidentvalg i USA.
Den altid fortræffelige Poul Høi har lavet et portræt og analyse af fænomenet Sarah Palin, og hvorfor hun er en nærmest uundgåelig konsekvens af det republikanske partis kurs gennem de seneste 15 års kurs og udvikling. Der er analyse, baggrund, kommentarer og reportage fra Wasilla. Det er den mest interessante og indsigtsfulde artikel om Palin jeg har læst. Høi (som i øvrigt er en af Danmarks bedste journalister) har også skrevet et blogindlæg i forbindelse med artiklen.
Time Magazine har fascinerende artikel om Obama, der er halvt portært, halvt interview med manden selv. Kort sagt handler den om hvorfor han er ved at vinde valget, men også om Irak-krig, store politiske projekter og visioner, og hvordan Obama er modnet siden primærvalgene blev indledt.
På Ingeniøren er der en artikel om at der allerede er ballade med stemmemaskinerne der bruges til valget. Det fører så til en debat om hvor fremmedartet og mystisk selve valgsystemet er i USA set med danske øjne. I den forbindelse har Poul-Henning Kamp nogle ret kyniske, men også særdeles interessante kommentarer om hvordan og hvorfor systemet er indrettet som det er.
Sidst, men ikke mindst: I blank erkendelse af at jeg er stor beundrer af Barack Obama, er her et klip fra en tale han holdte i Virginia i går. Manden er en fantastisk taler – jeg får kuldegysninger.
Seneste kommentarer