Nyhedsavisen er lukket. Det synes jeg er en skam. For ud af de fire gratisaviser er – eller rettere, var – Nyhedsavisen den eneste der egentlig var værd at læse. Urban, Metro og 24timer bevæger sig alle rundt i et dødsygt morads af forbrugerstof, gå-i-byen-stof, livstilsstof og kendte. Den slags man kun læser for at slå tiden ihjel. “Ondskabens Akse” alene var bedre end alle kommentarer og læserbreve i Metro og Urban tilsammen.
Nyhedsavisen havde sgu noget på hjerte. Øv.
Virker tidspunktet i øvrigt ikke lidt mærkeligt? Avisen var knap nok kommet tilbage fra sommerferien, og i fredags snakkede ham der SkypeMortenMedPengene™ om at avisen ville købe MetroXpress. Meget besynderligt.
En strøtanke: Ny Alliance. NyhedsAvisen. Et tilfælde? Ring til en Numerolahfsdfhsafgasdfa
Og hvad betyder Numerolahfsdfhsafgasdfa
Det er en mental udgave af en BSOD, der indtræder for at stoppe tanker så idiotiske at de kan give permanente skader, inden de tænkes til ende.
Tusind tak for ros af min nu afdøde arbejdsplads. Og især for de gode ord om Ondskabens Akse. Det varmer mit kulsorte hjerte.
Lad os håbe, at andre medier i fremtiden får lyst til at se sig onde på verden
Alt det bedste
Per Thiemann
Journalist, Eks-Nyhedsavisen, Eks-Ondskabens Akse